lisbeth tilpasset

Lisbeth 37 år • Leddegigt i 8 år • Ansat i et fleksjob 13 timer om ugen

Læs Lisbeths historie som pdf.

 

Lisbeth fra Silkeborg røg helt ud af kurs, da hun i 2001 fik diagnosen ’kronisk leddegigt’. Vejen mod et meningsfyldt liv med et velfungerende arbejdsliv har siden hen været ét langt forhindringsløb – især med barrierer lagt af systemet. Men i dag er Lisbeth tilbage på arbejdsmarkedet i et fleksjob, som hun selv har forhandlet på plads.

 

Det er nok bare influenza

Lisbeth opdagede sin leddegigt for otte år siden, da hun pludselig blev rigtig syg. Hun arbejdede på det tidspunkt i et byggemarked som sælger og havde i en periode knoklet med at bygge en ny afdeling op. Hun elskede sit job og ville bevise sit værd som powerkvinde’, der ikke bare lader sig slå ud af lidt modgang. Men desværre gik det kun ned ad bakke de næste seks måneder.

”Jeg tænkte, at jeg nok bare havde lidt influenza. Men det blev bare værre og værre, og sådan stod det på i over et år. Jeg lignede noget, der var løgn, men ville ikke indse den brutale sandhed, før det hele brød sammen for mig.”

Endelig gik Lisbeth til lægen, fik diagnosen ’kronisk leddegigt’ og kom i behandling. Hun fik at vide, at medicinen ville virke efter tre måneder, så den besked gav hun videre til arbejdspladsen. Det kom desværre ikke til at holde stik. Efter et år frem og tilbage mellem
sygehuse og behandlingsformer blev hun sygemeldt på fuld tid.

 

Systemet svigtede

I forbindelse med sin sygemelding fik Lisbeth tilknyttet en sagsbehandler fra kommunen, der skulle varetage hendes sag. Men det var ikke et ’match made in heaven’.

”Min sagsbehandler havde lovet mig 100 procent støtte. Men det løfte holdt han desværre ikke. Min tidligere arbejdsplads blev eksempelvis tvunget til at give mit fleksjob til en anden kandidat, da sagsbehandleren, bag min ryg, havde informeret min arbejdsgiver om, at jeg ikke kunne klare et fleksjob. Så jeg blev sagt op. Det var ydmygende at være totalt afhængig af et system, der praktisk talt er umuligt at navigere i. Når man er syg, har man ikke også brug for at skulle slås ene mand mod systemet. Det magtede jeg simpelt hen ikke.”

I sin afmagt hyrede Lisbeth en advokat, som kunne hjælpe hende med at forstå loven og tale med sagsbehandlerne. Det var en god beslutning, som hun vil anbefale andre. Hvis man ikke har mulighed for det, anbefaler hun, at man tager sin kone, mand, kæreste, ven eller veninde med. Derudover råder hun til, at man kontakter sin fagforening, før man skal møde kommunen.

 

Vendepunktet

Efter et års on and off sygemelding kom Lisbeth i arbejdsprøvning som kontorassistent på det turistbureau, hvor hun er i dag.

”Det blev mit livs vendepunkt, da jeg endelig kom ud i det pulserende arbejdsliv igen. Desværre havde de i første omgang ikke råd til at beholde mig. Så efter et år måtte jeg videre til en ny arbejdsplads. Jeg havde været der godt og vel et halvt år, da min nuværende chef ringede og sagde, at han ville have mig tilbage.”

”Da jeg havde dårlige erfaringer med den kommunale sagsbehandling, valgte jeg selv at forhandle min aftale på plads. Det eneste, sagsbehandleren skulle gøre, var at godkende ansættelsen.”

I dag arbejder Lisbeth 13 timer om ugen, og det passer godt til hendes situation. Med et arbejde at stå op til er hun nu meget mere end blot ’Lisbeth med leddegigt’, som hun siger.