| Førtidspension |
|
Hvis din leddegigt har udviklet sig i en sådan grad, at den forhindrer dig i at forsørge dig selv ved et indtægtsgivende arbejde, kan du kontakte din sagsbehandler og drøfte din erhvervsmæssige fremtid. Du vil tidligst kunne komme i betragtning til førtidspension, når din lidelse er stationær, det vil sige, at det ikke forventes, at din sygdomssituation bliver meget anderledes.
Læs den gældede lov om social pension på retsinformation.dk. Hvordan kommer du i betragtning til førtidspension? For at komme i betragtning til førtidspension skal du opfylde nedenstående betingelser:
Vurderingen af din arbejdsevne sker ved hjælp af den såkaldte arbejdsevnemetode. Under arbejdsevnemetoden vurderes og opsættes den såkaldte ressourceprofil, der beskriver dine ressourcer, udviklingsmuligheder og barrierer i forhold til arbejdsmarkedet. Denne udarbejdes af din sagsbehandler. Når ressourceprofilen er udfyldt, får du mulighed for at læse og kommentere på resultatet. Læs mere om ressourceprofilen under ’Hvad er en ressourceprofil’ her på Leddegigtportalen. Du bør vente med at tage den indledende kontakt til din sagsbehandler vedr. ansøgning om førtidspension, hvis du eksempelvis har en hospitalsundersøgelse eller en anden undersøgelse i gang. Søger du selv pensionen, risikerer du, at kommunen vurderer på det foreliggende grundlag. Det betyder, at de undlader at indhente yderligere oplysninger til sagen fra f.eks. din læge. Du risikerer dermed at få et afslag. Du har først ret til førtidspension, når det er udelukket, at du kan vende tilbage til arbejdsmarkedet, og når din situation er stationær. Det skal være vurderet, at det ikke forventes, at du får det bedre. |
Overblik over behandlingsmuligheder for personer med leddegigt
Læs mere om behandlinger her
