• Om portalen
  • Kontakt os
Leddegigt Portalen
  • Om leddegigt
  • Lev med leddegigt
  • Behandling
  • Sociale rettigheder
  • Personfortællinger
  • Brevkasse
  • Børneleddegigt

Om leddegigt

  • Hvad er leddegigt
  • Hvem får leddegigt
  • Hvorfor får man leddegigt
  • Kendetegn
  • Hvad sker der i kroppen
  • Diagnosticering
  • Kontakt os
Forside - Om leddegigt
Hvad er leddegigt

Leddegigt er en hyppigt forekommende sygdom, der har sin årsag i immunsystemet. Ifølge Medicinsk Kompendium har op mod 50.000 danskere leddegigt.

Normalt beskytter vores immunsystem os imod infektioner og andre sygdomme. Når du har leddegigt, er der sket en fejl i dit immunforsvar, som får systemet til at tro, at det skal angribe og ødelægge ellers sunde celler i dine led. Derved opstår en betændelsestilstand, der giver anledning til ledsmerter og –hævelse. Med tiden kan betændelsen gradvist ødelægge brusk og knogler i leddene.

 Print side Fakta om leddegigt Hvad er leddegigt? Leddegigt er en hyppigt forekommende sygdom, der har sin årsag i immunsystemet. Ifølge Medicinsk Kompendium har op mod 50.000 danskere leddegigt. Normalt beskytter vores immunsystem os imod infektioner og andre sygdomme. Når du har leddegigt, er der sket en fejl i dit immunforsvar, som får systemet til at tro, at det skal angribe og ødelægge ellers sunde celler i dine led. Derved opstår en betændelsestilstand, der giver anledning til ledsmerter og –hævelse. Over tid kan betændelsen gradvist ødelægge brusk og knogler i leddene. B-celler som nyere forskning viser også har betydning for udviklingen af leddegigt Billede af B-celler som nyere forskning viser også har betydning for udviklingen af leddegigt

 

Hvordan og hvor hurtigt sygdommen viser sig er meget individuelt og afhænger blandt andet af, hvor tidligt du kommer i behandling. Sygdommen udvikler sig således langsomt og mildt hos nogle personer, og hurtigt og mere voldsomt hos andre.
 
Jo hurtigere sygdommen opdages, og behandling igangsættes, desto bedre kan gigtlægerne (reumatologerne) bremse sygdommen og forebygge ledskaderne. Derfor er det afgørende, at du hurtigt kommer hos en gigtlæge og får stillet diagnosen og får iværksat en effektiv behandling. 

Leddegigt viser sig oftest først i hændernes og føddernes led, som hæver, bliver ømme og stive. Men stort set alle led kan blive ramt. Angrebene i leddene optræder ofte symmetrisk, dvs. at sygdommen rammer de samme led i højre og venstre side af kroppen. Symptomerne er oftest værst om morgenen og kan være ledsaget af en udtalt træthed. Trætheden kan fortsætte med at være til stede længe efter, at ledsymptomerne er velbehandlet.

Blandt leddegigtpatienter er der en øget risiko for udvikling af andre sygdomme som knogleskørhed og hjertekarsygdomme. For at afgøre om dette er tilfældet, kan du tale med din gigtlæge om at få målt kalkindholdet i ryg og hofter, således at en relevant behandling vil kunne iværksættes så tidligt som muligt, minimum som et dagligt tilskud af kalk og D-vitamin. Desuden har nyere forskning vist, at patienter med leddegigt har en øget risiko for udvikling af åreforkalkning med evt. blodprop til følge. Risikoen har vist sig at være lige så stor som hos patienter med sukkersyge. Du bør derfor regelmæssigt få kontrolleret dit blodtryk, puls, vægt og kolesteroltal for at kunne vurdere behovet for behandling.

I modsætning til tidligere fortsætter mange med leddegigt i dag med at arbejde, fordi en mere aggressiv medicinsk behandling og evt. samtidig brug af den nyere medicinske behandling kan fjerne eller reducere symptomerne på sygdommen. Denne behandling medfører, at færre og færre får invaliderende ledskader som følge af sygdommen.

Læs om symptomer på leddegigt her

 

 

 
  • leddegigtportalen.dk
  • leddegigtportalen.dk
  • leddegigtportalen.dk
  • leddegigtportalen.dk
  • leddegigtportalen.dk
  • leddegigtportalen.dk
  • leddegigtportalen.dk
  • leddegigtportalen.dk
  • leddegigtportalen.dk
  • leddegigtportalen.dk
  • leddegigtportalen.dk
  • leddegigtportalen.dk
  • leddegigtportalen.dk
  • leddegigtportalen.dk

Hjælpemidler

Hjælpemidler kan være med til at gøre hverdagen nemmere

Læs mere om hjælpemidler her

Behandling

Overblik over behandlingsmuligheder for personer med leddegigt

Læs mere om behandlinger her