• Om portalen
  • Kontakt os
Leddegigt Portalen
  • Om leddegigt
  • Lev med leddegigt
  • Behandling
  • Sociale rettigheder
  • Personfortællinger
  • Brevkasse
  • Børneleddegigt
  • Fakta
  • Psykologi
  • Motion
  • Kost
    • Børneleddegigt og motion
    • Gode råd
      • Børn med leddegigt er forskellige
      • Sund kost til fysisk aktive børn
      • Kost til de mere syge børn
    • Knoglestyrkende tiltag
    • Mellemmåltider
    • De 8 kostråd
    • Eksempler på dagskost
  • Socialrådgivning
  • Pårørendefortællinger
Forside - Børneleddegigt - Kost - Gode råd - Kost til de mere syge børn
Kost til de mere syge børn
Til de børn, der er mere prægede af deres leddegigt, er det nødvendigt at tage ekstra kosthensyn. Tegn på, at dit barn hører til den gruppe er, at de ikke følger deres vækstkurve..

Disse børn har mere sygdomsaktivitet i kroppen og er typisk mere småtspisende og har en lille appetit. De har derfor brug for en energitæt kost for at få dækket deres energibehov, der ofte under sygdom også er større. For at sikre den optimale kost til disse børn, skal man her følge principperne for sammensætning af energitæt kost.

I den energitætte kost skal du have ekstra fokus på, hvilke madvarer du vælger. Man kan sige, at det er de 8 kostråd vendt på hovedet. Du kan eksempelvis vælge fede produkter som sødmælk frem for skummetmælk, creme fraiche og fuldfed ost i forhold til slankeprodukter og mere magre produkter. Når du tilbereder maden, kan du gøre det med mere fedtstof i form af smør, margarine, oliemargarine eller planteolie.
Ekstra fedt i kosten kan også komme fra avocado, oliven, nødder, mandler, fed fisk, mejeriprodukter og kød med højere fedtindhold. Det kan være en god idé at variere fedtstofkvaliteten, når det gælder fedtindtaget af hensyn til senere risiko for hjerte-kar-sygdomme, således at dit barn både får fedt fra planteriget, fedt fra fisk og animalsk fedt. 

Eksempler på det ”gode fedt” findes i fisk, planteolier som raspolie, olivenolie og valnøddeolie, avocado, oliven, nødder og mandler.

Du kan også øge energiindtaget ved at bruge flere søde ting som sukker, sukkerholdige saftdrikke, juice, milkshakes, smoothies, marcipanbrød m.m. Hvis du vælger den løsning, bør du være ekstra opmærksom på, at dit barn har en god tandhygiejne. Brug af stivelseholdige produkter som kartofler, ris, pasta og brød vil også give flere kalorier end meget grønt og frugt.

Hvis dit barn ikke har så meget appetit, kan det være en fordel at øge antallet af måltider til fem-seks måltider om dagen, herunder små energitætte måltider og i øvrigt tilbyde dit barn børnevenlige retter og barnets livretter. Se forslag til dagskost og energitætte mellemmåltider.
Hvis dit barn ikke har så meget appetit, gælder det, at de energirige og proteinrige ting skal fylde mere på tallerkenen. Her skal du altså ikke følge de 8 kostråd slavisk, men snarere nogle lidt modsatte råd, hvor der for eksempel ikke skal være for meget grønt og frugt, jf. ovenfor. Det er fint i en lille mængde, men ved beskeden appetit vil for meget grønt fylde unødigt, uden at give tilstrækkeligt med kalorier. Det er vigtigere, at dit barn får spist nogle af de energitætte ting, så det ikke går ud over væksten. Det er med andre ord vigtigst, at dit barn vokser, som det skal.
Du kan for en sikkerheds skyld supplere dit barns kost med en daglig børne multivitamin- og mineraltablet.
 
  • leddegigtportalen.dk
  • leddegigtportalen.dk
  • leddegigtportalen.dk
  • leddegigtportalen.dk
  • leddegigtportalen.dk
  • leddegigtportalen.dk
  • leddegigtportalen.dk
  • leddegigtportalen.dk
  • leddegigtportalen.dk
  • leddegigtportalen.dk
  • leddegigtportalen.dk
  • leddegigtportalen.dk
  • leddegigtportalen.dk
  • leddegigtportalen.dk

Hjælpemidler

Hjælpemidler kan være med til at gøre hverdagen nemmere

Læs mere om hjælpemidler her

Behandling

Overblik over behandlingsmuligheder for personer med leddegigt

Læs mere om behandlinger her