• Om portalen
  • Kontakt os
Leddegigt Portalen
  • Om leddegigt
  • Lev med leddegigt
  • Behandling
  • Sociale rettigheder
  • Personfortællinger
  • Brevkasse
  • Børneleddegigt
  • Karens blog
  • Hverdagen
  • Hjælpemidler
  • Livskvalitet
    • Sådan kan du bibeholde din livskvalitet
    • Tips fra andre med leddegigt
  • Den psykiske dimension
  • Motion
  • Sex og samliv
  • På ferie
  • Kost
Forside - Lev med leddegigt - Livskvalitet - Sådan kan du bibeholde din livskvalitet
Sådan kan du bibeholde din livskvalitet
Her finder du nogle gode råd til, hvordan du kan bibeholde din livskvalitet:

Accepter din nye situation
Det første, du bør give dig i kast med, er at arbejde mod en accept af, at du har fået en kronisk sygdom, som medfører en række nye udfordringer. Slå fast, at leddegigten er et vilkår, du må lære at leve med og husk, at du ikke har nogen skyld i, at du har fået sygdommen. Med accepten følger erkendelsen af, at du kan have et godt liv med leddegigt.

Læs mere om den psykiske dimension her på Leddegigtportalen.

Gør de nye negative konsekvenser til noget positivt
Forsøg at vende de negative konsekvenser sygdommen har psykisk, socialt og fysisk til noget positivt. Det kan du bl.a. gøre ved at tale med andre i samme situation, familien og evt. en psykolog.

Læs mere om den psykiske dimension her.

Afled tankerne fra smerten
I perioder med øget gigtaktivitet kan det være svært at foretage sig ret meget. Men så kan det være givende at:
  • Læse en god bog
  • Se en god film
  • Løse en kryds og tværs eller male
  • Ringe til venner og veninder for at få en god snak om dem og deres liv
  • Tage et varmt bad eller fodbad
Bevæg dig
Bevæg dig så meget som muligt – også i perioder med høj gigtaktivitet. Husk i den forbindelse at lidt bevægelse er bedre end ingenting. Og du kan eksempelvis altid nusse om dine blomster eller tale i telefon. Her er det fint med en trådløs telefon, så du går lidt rundt imens.

Del dine daglige opgaver op
Hvis du godt kan lide at lave mad, men har svært ved at overkomme det, kan du eksempelvis dele opgaverne ud over dagen. Hvis der er flere grøntsager, der skal skrælles, kan du dele arbejdet op eller bruge en foodprocessor. Grøntsagerne kan sagtens stå og holde sig friske i lidt koldt vand. Og krydderurter kan skylles og klippes i god tid og kan derefter ligge og tørre indtil brug. Dressingen kan sagtens laves om formiddagen, og den bliver kun bedre af at stå i køleskabet inden brug. På den måde bliver opgaverne knap så uoverkommelige.
 
  • leddegigtportalen.dk
  • leddegigtportalen.dk
  • leddegigtportalen.dk
  • leddegigtportalen.dk
  • leddegigtportalen.dk
  • leddegigtportalen.dk
  • leddegigtportalen.dk
  • leddegigtportalen.dk
  • leddegigtportalen.dk
  • leddegigtportalen.dk
  • leddegigtportalen.dk
  • leddegigtportalen.dk
  • leddegigtportalen.dk
  • leddegigtportalen.dk

Giv et godt råd

Her kan du udveksle gode råd med andre personer med leddegigt

  • Læs mere her

Spørg eksperterne

Her kan du stille spørgsmål til portalens eksperter om blandt andet behandling, psykologi, socialrådgivning, sex og samliv

  • Stil dit spørgsmål her