Tal med din gigtlæge
I forlængelse af dine samtaler med din gigtlæge, fysioterapeut eller sygeplejerske foreslår vi, at du taler med ham eller hende om motion specifikt. Der kan være mulighed for, at din gigtlæge kan henvise til fysioterapibehandling eller til en reumatologisk gigtskole, hvor du kan få hjælp til at komme i gang med motion. Dette gør sig ligeledes gældende, hvis du skal i genoptræning eksempelvis efter en operation. Din gigtlæge vil også kunne rådgive dig om, hvilke motionsformer, der vil kunne hjælpe dig til bedring eller kunne henvise dig til nogle, der har erfaring med motion og leddegigt.

Hvor?
Mange føler sig bedst tilpas ved at lave motion i hjemmet. Derfor har Hanne Merrild, leddegigtportalens fysioterapeut, udviklet et simpelt og overskueligt øvelsesprogram som de fleste med leddegigt kan have gavn af og kan lave i hjemmet. Se øvelsesprogrammet her.

Har du lyst til at bevæge dig ud, når du vil motionere, er gigtskoler et godt bud på steder, hvor du kan få god vejledning, som relaterer sig til din leddegigt. Samtidig kan du finde samvær med andre med leddegigt. Desuden har aftenskoler ofte hensyntagende hold, og de lokale gigtkredse under Gigtforeningen har ofte en række tilbud om fysiske aktiviteter.

Ønsker du at træne i motionscenter, kan du flere steder få hjælp af en fysioterapeut til at få lavet et godt motionsprogram, som bliver skræddersyet til dig, og som tager hensyn til dine ønsker og behov. Hvis du tilknyttes en instruktør, skal du være opmærksom på, at disse instruktører ikke nødvendigvis har udbygget kendskab til din sygdom, hvorfor deres anbefalinger vil være generelle motionsråd. 

Svømmehaller og sportshaller har ofte tilbud til personer med gigt om bl.a. træning i varmtvandsbassin og pilates-træning. Information om disse tilbud finder du ofte i lokale gigtforeninger, lokalaviser, lokale opslag og i aftenskolernes tilbudsfoldere.

Ligger der i din nærhed et naturområde, er gåture eller cykelture i naturen med eller uden familie et dejligt afbræk i hverdagen, som både stimulerer din fysiske og psykiske form.

Hvornår?
Det bedste tidspunkt at træne på afhænger af din egen dagsrytme. En del oplever morgenstivhed, og du bør træne der, hvor du føler dig mindst stiv i kroppen og har færrest smerter. Træn dog ikke lige efter måltider eller lige før sengetid.

Hvor meget?
Sundhedsstyrelsen anbefaler alle voksne at dyrke mindst 30 minutter moderat motion dagligt. Det vil for de fleste svare til, at pulsen stiger let, og at du bliver lidt forpustet. Hvis du ikke kan klare 30 minutters motion, skal du huske, at lidt og hyppig træning er bedre end ingen træning.

Hvis der er gigtaktivitet i et af dine led, det vil sige, at leddet er rødt, hævet og smertefuldt, skal du ikke træne, men derimod aflaste det specifikke led. Resten af kroppen må du dog gerne træne. Hvis der eksempelvis er aktivitet i dine hænder og fingre, så er det i orden at gå en tur. Man kan således sige, at det er det svageste led, der bestemmer typen af aktivitet.

Når du laver motion, der skal øge din muskelstyrke, må du, hvis du kan, træne med moderat til hård intensitet, gerne to–tre gange om ugen. Til det formål er træning i maskiner eller med elastikker gode motionsformer.

Konditionen må du, hvis du kan, træne med moderat til høj intensitet. Her er cykling, varmtvandstræning/svømning og gang særligt velegnet. Dvs. motionsformer, hvor der er lille eller ingen vægtbelastning på dine led. For at få god effekt af træningen er tre gange om ugen passende. Men husk, at du sandsynligvis ikke kan dyrke så meget motion i begyndelsen. Og husk, at det er hensigtsmæssigt at holde en hviledag mellem regulære idrætsaktiviteter, især hvis du er utrænet, eller hvis der er megen aktivitet i leddegigten.

Da motion aldrig må gøre ondt, er det vigtigt, at dit træningsprogram altid er tilpasset dine forudsætninger. Du må dog godt kunne mærke muskelømhed efter endt træning, eller mens du er i gang med en øvelse. Du bør kontakte din gigtlæge, hvis du oplever hævelse eller smerter i dine led, og de ikke forsvinder efter et par dage. Det kan være tegn på inflammation, som er en betændelseslignende tilstand i leddet og i vævet omkring – eller med andre ord gigtaktivitet eller en overbelastning.

En fysioterapeut kan hjælpe dig med at finde og tilpasse dit træningsniveau.

Træn din kropsbevidsthed til at fornemme, om smerterne er ”gode” eller ”dårlige”, om din krop føles lettere eller tungere efter træning, og om du fornemmer, at det gør dig godt at træne. Måske skal du prøve flere træningsformer, før du finder den, der passer til dig.

Hvad?
For dig med leddegigt er der i dag et bredt udvalg af motionsformer at vælge imellem. Faktisk er det meget få idrætsgrene, der helt frarådes, når du har leddegigt. I samråd med din gigtlæge eller fysioterapeut bør du derfor tage udgangspunkt i dine egne ønsker, muligheder og begrænsninger, når du vælger motionsform. De kan også rådgive dig om, hvordan du udøver det, så du bedst muligt styrker dine led uden at belaste kroppen forkert.

Vær tålmodig, når du starter træning. Leddegigt rammer forskelligt, og den motionsform, der hjælper andre patienter, hjælper nødvendigvis ikke dig. Derfor bør du starte i det små og finde ud af, hvor meget du kan klare.

Her på Leddegigtportalen kan du kort læse om udvalgte motionsformer, som kan være gode for dig og din leddegigt, samt om hvad du skal være opmærksom på i relation til den enkelte motionsform.