• Om portalen
  • Kontakt os
Leddegigt Portalen
  • Om leddegigt
  • Lev med leddegigt
  • Behandling
  • Sociale rettigheder
  • Personfortællinger
  • Brevkasse
  • Børneleddegigt
  • personfortællinger
  • Personfortællinger på film
  • Pårørendefortællinger
    • Olivia
    • Roger
    • Gitte
      • Afsnit 1
      • Afsnit 2
      • Afsnit 3
Forside - Personfortællinger - Pårørendefortællinger - Gitte
Gitte

For mig er Birthe bare BirtheI omkring 20 år har 47-årige Gitte Abildtrup været veninde til Birthe Rasmussen, der har leddegigt. Gitte har derfor et godt kendskab til det at være på sidelinjen og pårørende til en leddegigtpatient. Noget af det allervigtigste for Gitte er at undlade at sygeliggøre. Derfor er Birthe i Gittes øjne også først og fremmest veninden Birthe. En veninde, som Gitte vinterbader og griner meget med.

gitte_1.jpg

”Hvis jeg har ringet til Birthe tre-fire gange på en dag, og hun så ikke har ringet tilbage, så må jeg være ærlig og sige, at så kører jeg forbi hende.”
Sådan siger Gitte og tilføjer, at man som pårørende eller nærtstående veninde trods alt ikke kan lade være med at bekymre sig om leddegigten. Birthe har i mange år fået og får stadig meget medicin. Derfor er Gitte bekymret for, hvordan Birthe så at sige ”ser ud” indvendig. Men samtidig giver det anledning til bekymring, at Birthe – hvis uheldet er ude – kunne falde og slå sig og måske så ikke være i stand til at tilkalde hjælp.
”Heldigvis er Birthe den bedste til selv at komme til mig, hvis der er noget galt, og fortælle mig, hvad det handler om.”

”Reelt fylder sygdommen ingenting imellem os.”
Sådan siger Gitte Abildtrup om leddegigtens rolle i hendes nære venskab med Birthe Rasmussen. For Gitte er det bare sådan, det er – et vilkår i deres venskab. Birthe Rasmussen har nemlig haft leddegigt, siden hun var helt ung og var desværre allerede godt medtaget, da Gitte lærte hende at kende.
De få gange, hvor leddegigten har fyldt nævneværdigt meget, har været, når Birthe har været kørt helt ned pga. sit arbejde, eller når Gitte har syntes, at nok har været nok.
”Birthe har dog kun været helt nede et par gange i løbet af de cirka 20 år, som jeg har kendt hende. Hun var jo fuldtidsbeskæftiget som socialrådgiver, da jeg lærte hende at kende. På et tidspunkt var hun bare kørt ned af det store arbejdspres. Så der hjalp jeg hende, så hun fik søgt sin pension, da hun var alt for belastet af sit arbejde. Jeg har aldrig set hende uden hendes sygdom, men har ikke betragtet hende som anderledes. For mig er Birthe ikke leddegigtpatienten Birthe. For mig er Birthe bare Birthe.”

Læs næste afsnit

 
  • leddegigtportalen.dk
  • leddegigtportalen.dk
  • leddegigtportalen.dk
  • leddegigtportalen.dk
  • leddegigtportalen.dk
  • leddegigtportalen.dk
  • leddegigtportalen.dk
  • leddegigtportalen.dk
  • leddegigtportalen.dk
  • leddegigtportalen.dk
  • leddegigtportalen.dk
  • leddegigtportalen.dk
  • leddegigtportalen.dk
  • leddegigtportalen.dk

Hjælpemidler

Hjælpemidler kan være med til at gøre hverdagen nemmere

Læs mere om hjælpemidler her

Behandling

Overblik over behandlingsmuligheder for personer med leddegigt

Læs mere om behandlinger her