I min verden har hun altid haft leddegigtOlivia er 16 år og har aldrig oplevet sin mor, Jeanett, rask. Jeanett fik konstateret leddegigt som 18-årig. Olivia føler ikke, at moderens leddegigt fylder så meget i deres hverdag, men hun er bekymret for hende, når medicinen ikke virker.

Vi har jo ikke prøvet andet
”Jeg synes egentlig ikke, det gør den store forskel, at min mor har leddegigt – ikke hvad jeg ved af, i hvert fald,” fortæller 16-årige Olivia. Olivias mor, Jeanett, var 20 år, da hun fik Olivia. Og kort efter fødslen blev hun alene med Olivia. Olivia har siden fået en lillebror, Anton, som er syv år.

Mens Jeanett fortæller, hvordan hun i Olivias første leveår måtte tage smertestillende piller bare for at komme op af sengen, har det også altid været altafgørende for hende, at Olivia ikke led under hendes sygdom. Olivia skulle kunne have en sjov dag i børnehaven, og derefter komme hjem til en frisk mor med energi og overskud.

At dømme efter Olivias fortælling er denne strategi lykkedes.

”Jeg har aldrig følt, at der er ting, jeg gerne har villet med min mor, som hun ikke har kunnet. Det er nok fordi, hun altid har haft leddegigt i min verden, og så har hun altid været god til at være åben omkring sygdommen. Men generelt er det ikke noget, vi taler så meget om. Jeg synes nok, at det er lidt mærkeligt at tale med min mor om hendes leddegigt. For sådan er det jo bare!”

Jeg hjælper tit med at købe ind
I det daglige føler Olivia ikke, at hendes mors sygdom fylder så meget. De laver mange ting sammen – både de praktiske ting i hjemmet, men også hyggeting som at gå på café og lignende.
 
”I det daglige synes jeg ikke, at jeg lægger så meget mærke meget til, at hun har leddegigt. Man kan nok mest se det i måden, hun går på. Og nogle gange når vi har været ude at handle, så kan hun ikke bære så meget. Så prøver jeg at tage over, eller også gør Michael, min papfar, det. Vi har ikke decideret nogle faste aftaler om, at jeg skal hjælpe med forskellige ting, men jeg hjælper tit med at købe ind og vaske tøj og sådan noget.”

”Samtidig betyder det også meget, at min mor er god til at spørge om hjælp og sige fra. Men der er alligevel dage, hvor vi er nødt til at minde hende om, at vi kan hjælpe hende. Det kan selvfølgelig godt være lidt irriterende at skulle hjælpe til derhjemme, men det skal man jo!” smiler Oliva.

Læs næste afsnit