Leddegigten er kommet for at blive36-årige Jeanett oplevede for første gang generne af leddegigt, da hun var 18. Efter en lang benægtelsesfase har Jeanett taget kampen op mod den aggressive sygdom. Og i dag har hun fundet rytmen med sin kæreste og to dejlige børn og med arbejdet som socialrådgiver i en kommune.

Diagnosen - svært at acceptere sygdommen
”Det startede med to hævede fingre, der ikke kunne bøjes,” fortæller Jeanett, der som 18-årig mærkede leddegigtens første symptomer. ”Og lægen var da heller ikke i tvivl, da han så mine hævede fingre. Han nævnte straks, at det måtte være gigt. Alligevel ordinerede han hverken medicin, eller sendte mig videre til yderligere undersøgelser. Det var først, da jeg året efter var hos lægen med knæsmerter, at jeg fik nogle piller,” fortæller Jeanett.

Der var imidlertid kun tale om smertestillende piller, og der gik yderligere et par år, før Jeanett blev henvist til Rigshospitalet. Først på det tidspunkt fik hun stillet diagnosen leddegigt og blev sat i medicinsk behandling.

”De første par år havde jeg det sådan, at det ikke var mig, der var ramt. Jeg ville simpelthen ikke erkende og være ved, at jeg var syg. I starten betragtede jeg det hele udefra, og gjorde bare som der blev sagt. Så hvis lægen bad mig om at prøve noget ny medicin, så gjorde jeg det,” forklarer Jeanett, der i flere år opførte sig som om, hun ikke fejlede noget.

”I starten lod jeg mig ikke påvirke af sygdommen. Som alle andre på min alder var jeg ude og feste hele natten, hvilket min krop var mærket af flere dage efter. Jeg ville ganske enkelt ikke acceptere, at jeg var syg. Og det er faktisk ikke så længe siden, at jeg er nået til den erkendelse, at leddegigten er kommet for at blive,” forklarer hun.

Af flere omgange har Jeanett været så hårdt ramt af leddegigten, at hun blev indlagt. I de perioder, har lægerne ikke kunnet finde nogen medicin, der kunne holde hendes leddegigt nede. ”Og noget medicin gav mig endda mavesår,” fortæller Jeanett.

Læs næste afsnit