Jeg har fået livet igenJeanne er nu i biologisk behandling. Det har givet hende livet igen, siger hun, selv om hun i starten var meget skeptisk overfor behandlingen.

»Det føltes som en feber inden i mig - som en mindre, men konstant influenza.«

Jeannes krop befandt sig i et par år i en permanent alarmtilstand, før de første reelle symptomer på, at hun havde leddegigt, dukkede op. Smerter og hævelser meldte sig i fingre og håndled tilbage i 2000, og samme år får hun stillet diagnosen leddegigt. Dermed følger hun sin far og farmor og bliver tredje generation af leddegigtpatienter.

I dag er Jeanne 50 år. Hun tager dagligt medicin - men kan dyrke sport og er på vej i fleksjob.

»Siden jeg kom i biologisk behandling, er jeg blevet stabiliseret. Jeg synes faktisk, jeg har fået livet igen - og er ydmyg og taknemmelig for, at jeg får en chance til.«

Jeanne var ellers ikke meget for at skulle modtage medicin og slet ikke den biologiske behandling. For hun kan stadig huske tilbage til sin barndom, hvor hendes farmor i en alder af bare 56 år dør af mavekræft som følge af medicinsk behandling. Men meget er sket i de 8 år, siden Jeanne fik konstateret leddegigt. Forskning har ført til ny viden, ny medicin og ny behandling. Og i dag tøver Jeanne ikke med at anbefale den biologiske behandling til andre.
»Man skal tage stilling selv, men for mig at se har den biologiske medicin gjort underværker, og jeg vil anbefale andre at komme i gang, så man undgår ledskaderne.«

»Jeg har selvfølgelig stadig leddegigt, træthed og dårlige dage. Og jeg skal huske mig selv på, at min krop stadig er i alarmberedskab, og at jeg skal handle derefter.«

Læs næste afsnit