Jeg ser ikke mig selv som patientKarin Lykke Jensen (62) husker, som var det i går, den dag, hvor hun som lyn fra en klar himmel blev en del af statistikken over de 1.700 danskere, der hvert år får diagnosen leddegigt.

”Sygdommen ramte mig som et eksprestog. I løbet af bare en måned hævede næsten alle mine led op. Det gjorde ondt i hele kroppen, og jeg kunne ikke bevæge mig. Det var frygteligt, og jeg havde ingen anelse om, hvad årsagen var”, fortæller Karin.

Diagnosen kom med posten i et brev fra hospitalet, men heldigvis først dagen efter, at Karin var taget sydpå på campingferie med familien.

”Jeg havde det så dårligt, men vi havde jo lovet ungerne, at vi skulle på ferie, så det gjorde vi. Hver morgen for min mand ud og satte en stol op til mig, og så sad jeg der det meste af ferien. Men det var en dejlig ferie, og jeg er glad for, at vi gjorde det – trods alt”.

Da Karin og hendes familie kom hjem fra ferie, blev de mødt af brevet fra hospitalet.

”Da jeg læste, at prøverne havde vist, at jeg havde leddegigt, blev jeg temmelig chokeret. Jeg kan huske, jeg tænkte: Det kan ikke passe. De har taget fejl – om lidt bliver det hele godt igen”.

Men diagnosen var desværre rigtig, og leddegigten har nu i 21 år været Karins tro følgesvend – i med- og modgang. 

Læs næste afsnit