Nogle gange må man parkere sit bullshit

Som produktlinjechef hos it-virksomheden KMD A/S er Lone Høltzer det, man vil kalde for en succesfuld karrierekvinde. Hovedet er skruet godt på, og med en uddannelse som jurist har det altid ligget i kortene, at hun skulle nå langt. Men da Lone er 35 år, slår lynet ned i form af en aggressiv leddegigt, der især angriber hænder og fødder. Efter 10 år i forskellige behandlinger er Lone nu endelig kommet i den rette medicinske behandling og er symptomfri. Men der har da været grå dage, hvor frygten for at måtte kapitulere på arbejdsmarkedet har presset sig på.

Ti ud af ti forkerte
Lone havde i længere tid haft hævede, værkende hænder, men lægen beroligede med, at der nok bare var tale om lidt overanstrengelse. Men en dag, da hun stod i kø på apoteket, faldt hun over en folder om leddegigt. I folderen var opstillet ti spørgsmål, og hvis man kunne svare ja til dem alle, var sandsynligheden for leddegigt stor. Det kunne Lone, og frygten for den kroniske sygdom blev sået. En blodprøve bekræftede mistanken.”Selvom jeg sådan set godt vidste, hvad klokken havde slået, kom diagnosen alligevel som et chok. Min læge formulerede beskeden meget kontant, og i stedet for at give mig plads til at stille spørgsmål, fortalte han mig bare om den behandling, jeg nu skulle have. Jeg gik derfra med mange ubekendte i mit hoved.”  

Meldte ærligt ud på arbejdspladsen
På trods af sygdommens aggressive karakter har Lone altid arbejdet igennem. Ambitionerne og stædigheden har også til tider skubbet hende over grænsen for, hvad hun kunne og burde være med til. Det erkender hun i dag. Men de spændende opgaver, de fantastiske kolleger og den forstående leder har været en stor drivkraft og motivation: ”Da jeg blev syg, meldte jeg ærligt ud over for min chef. Det nytter jo ikke noget at gemme på så vigtig en hemmelighed, som alligevel ikke kan holdes skjult. Han gjorde meget ud af at fortælle, at de gerne ville beholde mig, og at jeg hellere skulle tage en hjemmedag ved behov end sygemelde mig. De var indstillet på at tilpasse arbejdet mine evner. Hvis jeg ikke havde mødt den velvilje, var jeg nok stået af.” I det store arbejde med beskrivelse af forretningsstrategier og business cases fik Lone stor hjælp fra kollegerne, som tog sig af det meste af skrivearbejdet i de perioder, hvor det næsten var umuligt at bruge en pc.    

Læs næste afsnit