Jeg havde ikke overskuddet til at lytte
Peter Bo har følt sig både tryg og godt behandlet igennem hele sit sygdomsforløb. Han har kun godt at fortælle om lægerne. Mange omkring Peter Bo har forsøgt at støtte ham med gode og velmenende råd. Problemet var, at han ikke havde overskud til at tage imod hjælpen.
”Jeg har fundet ud af, at det er meget individuelt, hvad der hjælper. For mig er det vigtigste den behandling, jeg får på sygehuset.

Derudover forsøger han at føre en livsstil med masser af motion og sund kost:
”Min krop er i bedre form nu, end før jeg fik konstateret leddegigt. Jeg motionerer to gange om ugen, ligesom jeg spiser sundt og varieret,” fortæller han.
Samtidig har diagnosen med leddegigt betydet, at Peter Bo sørger for at lave de ting, der giver mening og gør ham glad. Derfor træner han som oftest med sin 17-årige datter, Nina, ligesom han går til kor én gang om ugen.
Men som han siger med et glimt i øjet: ”Det kan vist godt ses, at vægttræning ikke er det, jeg har gjort det mest i.”

Med den hurtige behandling har jeg undgået skader
Men når der skal afsættes tid til kontrol og besøg på hospitalet, bliver han mindet om sin identitet som patient.
”Det giver mig dog også en anledning til at holde mig orienteret om nye forskningsresultater eller bedre behandlinger,” fortæller Peter Bo.
Og så giver han under besøgene på hospitalet feedback i forbindelse med oplæringen af hospitalspersonalet.
”Grunden til, at jeg har det så godt i dag, er, at jeg kom hurtigt i behandling. På den måde undgik jeg varige skader, hvilket jeg er meget glad og taknemmelig for.”
Da smerterne startede, tænkte han ellers blot, at det var alderen, der trykkede. Men på grund af sine pludseligt opsvulmede knæ fik han opsøgt sin læge i tide.
”I dag har jeg det godt, men hvis jeg kan inspirere nogen ved at fortælle min historie, er det det mindste, jeg kan gøre,” slutter Peter Bo.
Snart drager han på ny afsted til lande, hvor han kan hjælpe nødlidende, ildestedte og socialt udsatte på fode igen.