• Om portalen
  • Kontakt os
  • Login
Leddegigt Portalen
  • Om leddegigt
  • Lev med leddegigt
  • Behandling
  • Sociale rettigheder
  • Personfortællinger
  • Brevkasse
  • Børneleddegigt
  • Fakta
  • Psykologi
    • Tankerne og følelserne melder sig
    • Når I får diagnosen
    • Hverdagen efter diagnosen
      • Hvis dit barn føler sig anderledes og ensomt
      • Uretfærdighed og skyld
      • Omgivelsernes forståelse
      • Lær dit barn at sige til og fra
    • Hvordan støtter du bedst dit barn
    • Livskvalitet
    • Gigten er ikke årsag til alt
  • Motion
  • Kost
  • Socialrådgivning
  • Pårørendefortællinger
Forside - Børneleddegigt - Psykologi - Hverdagen efter diagnosen - Hvis dit barn føler sig anderledes og ensomt
Hvis dit barn føler sig anderledes og ensomt
Børn med leddegigt kan komme til at føle sig anderledes og ensomme, hvis der i kortere eller længere perioder er nogle ting, de ikke kan være med til, som deres jævnaldrende kan.

Hvis det er tilfældet, kan det være godt, at du tager en snak med dit barn om, at hun ikke er den eneste i verden, der er ”anderledes”. Det er lettest, hvis din datter kender andre (helst børn), som har langvarig eller kronisk sygdom. Måske er der et barn i børnehaven eller i klassen, som har allergi og derfor ikke må spise det, de andre børn må få, eller måske har en legekammerat astma. Arrangementer med patientforeninger er også en god lejlighed til at møde andre, der er i samme situation. Erfaring med, at andre børn kan have sygdomme, der gør livet besværligt, kan gøre det lettere for dit barn at acceptere sin egen situation. Selv om hun måske konkret ikke er mindre ensom, når alle de andre løber og spille fodbold – så føles det måske en lille smule mindre ensomt, hvis hun kender andre, der også nogle gange må sige fra. Men når du hjælper hende til at komme i tanke om andre børn, der har noget at slås med, skal du passe på ikke at komme til at sammenligne sygdommens ”tyngde”. Dit barn kommer ikke til at føle sig mindre ensom, hvis du prøver at få det til at forstå, at det ikke er så slemt, fordi et andet barn har det værre.
Mange af de aktiviteter, der foregår i frikvartererne på skolerne, inkluderer fysisk aktivitet, f.eks. fodbold eller sjipning. Her kan børn med leddegigt nogle gange være med og andre gange ikke, alt efter hvor godt de har det. Her kan det være en god ide at sørge for at lave en aftale med skolen om, at dit barn kan få lov til at blive indenfor i frikvartererne i vinterhalvåret, og hvis det er meget koldt og vådt også i sommerhalvåret. For at din datter ikke skal være alene, kan du bede skolen om lov til, at kammeraterne på skift får lov til at være indenfor i frikvartererne sammen med hende. Det gælder også om at være kreativ i forhold til at foreslå mere stillesiddende lege som f.eks. kortspil, computerspil el.lign. Det er vigtigt, at klassekammeraterne har en forståelse for, hvorfor hun får disse privilegier, og at kammeraterne måske også får lidt glæde af det. Ellers kan det give anledning til drillerier mv. 

Det er vigtigt at nævne, at fysisk aktivitet ikke er et problem for alle. Mange børn med leddegigt har det rigtig godt på trods af sygdommen og fungerer på niveau eller stort set på niveau med deres jævnaldrende.
 
  • leddegigtportalen.dk
  • leddegigtportalen.dk
  • leddegigtportalen.dk
  • leddegigtportalen.dk
  • leddegigtportalen.dk
  • leddegigtportalen.dk
  • leddegigtportalen.dk
  • leddegigtportalen.dk
  • leddegigtportalen.dk
  • leddegigtportalen.dk
  • leddegigtportalen.dk
  • leddegigtportalen.dk
  • leddegigtportalen.dk
  • leddegigtportalen.dk

Hjælpemidler

Hjælpemidler kan være med til at gøre hverdagen nemmere

Læs mere om hjælpemidler her

Behandling

Overblik over behandlingsmuligheder for personer med leddegigt

Læs mere om behandlinger her