Uretfærdighed og skyld | leddegigtportalen.dk

Forside - Børneleddegigt - Psykologi - Hverdagen efter diagnosen - Uretfærdighed og skyld

Uretfærdighed og skyld

Dit barn kan også komme ind i en periode, hvor hun føler, at det er uretfærdigt, at hun har fået leddegigt og tænker: ”Hvorfor er det lige mig, der skal være syg?”. For mange både børn og voksne er naturvidenskabens forklaringer ikke tilstrækkelige. Det er ikke nok, at der findes fysiske årsager og tilfældigheder. Måske føler du og/eller dit barn, at der må være en forklaring, som peger på en sammenhæng i tingene eller en dybere mening med både godt og ondt her i livet. Børn kan også godt ”gå på jagt” efter den type forklaringer – og det behøver bestemt ikke at være et problem. Forklaringer på mere filosofisk eller religiøst plan kan give god støtte. I forsøget på at finde forklaringer kan årsagen eller skylden placeres mange steder – hos ens forældre, hos én selv, hos andre mennesker eller mere abstrakt hos gud, skæbnen, naturen eller lignende. Og du skal som forælder være opmærksom på, om det er forklaringer, som bevirker, at din datter bliver tynget af skyldfølelse (årsagen placeres i hende selv, og som noget hun er skyld i), og/eller om det bliver tynget af følelsen af, at livet er uretfærdigt (årsagen placeres uden for barnet selv, og som noget ”en anden” er skyld i). Dit barn kan have brug for hjælp til at nuancere, hvad man egentlig kan være skyld i – og hvem der kan være skyld i hvad.

Større børn, som måske er lidt filosofisk anlagt, kan have glæde af at tænke lidt over forskellen på ”at være årsag til” og ”at være skyld i”. At en årsag kan placeres et sted, behøver jo ikke at betyde, at der også kan placeres skyld.
Børn kan også meget konkret føle skyld og uretfærdighed. Måske må jeres familieliv forandres på måder, som I som forældre, søskende og/eller barnet selv er kede af. Det kan være langvarige forandringer, men også ”små” ting, som f.eks. en familiefest, I alligevel ikke kan komme til. Derfor er det en god ide at tage en snak med dit barn om, at det er sygdommen – ikke hende eller ham – der er årsag til forandringerne, aflysningen osv. Dit barn må ikke komme til at tro, at andre i familien er vrede på ham eller hende. Det er sygdommen, der skal have ”skæld ud”. Det kan være svært at skelne – også for søskende – men prøv at hjælpe børnene og jer selv til at skelne.