Socialrådgiveren i kommunen kender ikke alle sygdomme og er ofte ikke kun specialist i rettighedsspørgsmål til syge børn. Derfor er det en god idé at medbringe informationer om leddegigtsygdommen – enten fra barnets læge eller specialisten på sygehuset eller fra foldere og informationsmateriale fra foreningerne Gigtforeningen og Gigtramte Børns Forældreforening. På den måde kan du med fordel synliggøre din situation og barnets/dine behov for hjælp.
På www.gbf.dk kan du finde specifikt informationsmateriale om dine rettigheder som forælder til et gigtramt barn. Download bl.a. bogen ”Børn med gigt”.