• Om portalen
  • Kontakt os
Leddegigt Portalen
  • Om leddegigt
  • Lev med leddegigt
  • Behandling
  • Sociale rettigheder
  • Personfortællinger
  • Brevkasse
  • Børneleddegigt

Binyrebarkhormon

  • Sådan arbejder reumatologen
  • Medicinsk behandling
  • Traditionelle sygdoms-modificerende lægemidler (DMARDS)
  • Binyrebarkhormon
  • Biologiske lægemidler
  • Anden medicinsk behandling
Forside - Behandling - Binyrebarkhormon
Binyrebarkhormon

Binyrebarkhormoner benyttes primært til at sikre en hurtig nedsættelse af gigtaktivitet. Det vil typisk være i forbindelse med en pludselig opblussen i din leddegigt, eller mens du venter på virkningen af din sygdomsmodificerende behandling.

Gigtlægen kan vælge at give behandlingen som en:

  • Indsprøjtning direkte i de ramte led
  • Injektion som depot i en muskel
  • Kortvarig tabletkur

Hvad sker der i kroppen, når du er i behandling med binyrebarkhormon?
Når du tager binyrebarkhormon kan din egen produktion af hormonet sættes ud af kraft. Det betyder, at din naturlige hormonbalance bliver forstyrret og nedsat.

Hvis du i en periode på mange uger/måneder har taget en større dosis, bør du altid trappe langsomt ud af behandlingen. På den måde vænner din krop sig til, at den atter selv skal producere stoffet. Udarbejd en udtrapningsplan i samarbejde med din gigtlæge. Du må aldrig ophøre med en binyrebarkhormonbehandling uden aftale med din gigtlæge.

Når du er i behandling med binyrebarkhormon, bør du altid bære et rødt behandlingskort på dig.

Graviditet
I modsætning til de fleste andre behandlinger kan binyrebarkhormon anvendes i forbindelse med graviditet. Du skal dog altid tage kontakt til din reumatolog for at drøfte din behandling, hvis du er gravid eller ønsker at blive det.

Hyppigste bivirkninger
Reumatologer forsøger at holde brugen af behandlingen nede, da længerevarende behandling, dvs. mere end tre måneder, med binyrebarkhormon kan give tynd og skrøbelig hud, knogleskørhed, sukkersyge, åreforkalkning, overvægt og indre uro herunder søvnproblemer.

For at forebygge en af de hyppigste bivirkninger ved behandling med binyrebarkhormon, skal du have et tilskud af kalk og D-vitamin samt undersøges for knogleskørhed, hvis du skal være i binyrebarkhormonbehandling i længere tid.

På den baggrund bør du og din gigtlæge altid afveje fordele mod ulemper mht. mulige bivirkninger, hvis det er nødvendigt at behandle med binyrebarkhormon.

For nogle er det nødvendigt at være i binyrebarkhormonbehandling i flere år for at holde gigten i ro og for overhovedet at kunne fungere i det daglige. Her er idealet at få lige netop den rigtige dosis, som holder gigten i ro uden at give for mange bivirkninger.

Du kan finde yderligere information om de forskellige behandlinger på www.gigtforeningen.dk og www.medicin.dk.

På www.medicinkombination.dk kan du desuden se, hvad du må kombinere eller ikke kombinere af medicin og naturpræparater. Men drøft også altid dette med din gigtlæge.

 
    

 
  • leddegigtportalen.dk
  • leddegigtportalen.dk
  • leddegigtportalen.dk
  • leddegigtportalen.dk
  • leddegigtportalen.dk
  • leddegigtportalen.dk
  • leddegigtportalen.dk
  • leddegigtportalen.dk
  • leddegigtportalen.dk
  • leddegigtportalen.dk
  • leddegigtportalen.dk
  • leddegigtportalen.dk
  • leddegigtportalen.dk
  • leddegigtportalen.dk

Hjælpemidler

Hjælpemidler kan være med til at gøre hverdagen nemmere

Læs mere om hjælpemidler her

Behandling

Overblik over behandlingsmuligheder for personer med leddegigt

Læs mere om behandlinger her