• Om portalen
  • Kontakt os
  • Login
Leddegigt Portalen
  • Om leddegigt
  • Lev med leddegigt
  • Behandling
  • Sociale rettigheder
  • Personfortællinger
  • Brevkasse
  • Børneleddegigt
  • Sådan arbejder reumatologen
  • Medicinsk behandling
  • Traditionelle sygdoms-modificerende lægemidler (DMARDS)
  • Binyrebarkhormon
  • Biologiske lægemidler
    • B-celle terapi (Anti-CD20)
    • TNF-alfa hæmmere
    • T-celle terapi
    • IL-6 hæmmer
      • Information til dig i behandling med anti IL-6
  • Anden medicinsk behandling
Forside - Behandling - Biologiske lægemidler - IL-6 hæmmer
IL-6 hæmmer
IL-6 er en forkortelse for Interleukin-6. Det er et signalstof, som spiller en central rolle i udviklingen af leddegigt. IL-6 virker som en slags ”budbringer”, der sætter gang i flere af de biologiske processer, som fører til betændelse, smerter og ødelæggelser i leddene. Leddegigtpatienter har generelt et forhøjet niveau af IL-6 i blodet og i de led, hvor gigten er aktiv.

IL-6 påvirker sygdomsudviklingen på tre forskellige niveauer:

  • Det fremmer den betændelseslignende tilstand i leddene og den følgende ødelæggelse af leddene.
  • Det aktiverer forskellige celler i immunsystemet. Når cellerne overaktiveres, sker der mange skadelige processer i kroppen.
  • Det fremmer desuden en række symptomer uden for leddene, som leddegigtpatienter typisk lider af: Blodmangel, træthed, knogleskørhed og let feber.

Der er nu udviklet et lægemiddel, som er en IL-6 hæmmer, der forhindrer IL-6 i at sende skadelige signaler. Ved at blokere ”budbringerens” mulighed for at komme af med sine signaler, standser lægemidlet den udvikling af betændelse og den ødelæggelse af led, der er karakteristisk hos patienter med leddegigt.
Når du skal i behandling med IL-6

Behandlingen gives som infusion, dvs. gennem et drop lagt i en blodåre i din hånd, hver fjerde uge. Infusionen tager ca. en time og foregår ambulant, så du kan komme hjem med det samme.

Det varierer meget fra person til person, hvornår og hvordan virkningen indtræder. Nogle mærker effekt allerede indenfor uger, andre først efter nogle måneder.

Inden du bliver sat i behandling med IL6-hæmmeren, skal du testes for tuberkulose, smitsom leverbetændelse og eventuelt HIV.
Hvilke bivirkninger kan der opstå ved behandling med IL-6 hæmmeren?

Som ved andre biologiske lægemidler kan der opstå bivirkninger ved behandling med IL-6 hæmmeren. Når du er i behandling med IL-6 hæmmeren kan der opstå infektioner i de øvre luftveje med symptomer som for eksempel hoste, stoppet næse, løbende næse, ondt i halsen og hovedpine. Desuden kan der ske en påvirkning af kolesteroltallet og leverenzymer som typisk normaliseres igen.

Viden om bivirkninger på længere sigt er endnu ikke helt kendt.
Graviditet og amning

Kvinder bør undgå at blive gravide og amme, når de er i behandling med IL-6 hæmmeren. Eventuel graviditet og amning bør først finde sted 6 måneder efter, du har afsluttet behandlingen.

Rådfør dig derfor altid med din gigtlæge, hvis du er i behandling med IL-6 hæmmeren og tænker på at blive gravid.
Yderligere information

Du kan finde yderligere information om de forskellige behandlinger på www.gigtmedicin.dk og www.medicin.dk.

På www.medicinkombination.dk kan du desuden se, hvad du må kombinere eller ikke kombinere af medicin eller naturpræparater. Men drøft også altid dette med din gigtlæge.
 
For at komme ind på den lukkede del omkring B-celle terapi (Anti-CD20) eller IL-6 hæmmer skal du her indtaste den kode du har fået af din reumatolog eller sygeplejerske.



  • Glemt din adgangskode?
  • Glemt dit brugernavn?
Koden skal indtastes både i feltet til brugernavn og kodeord.
  • leddegigtportalen.dk
  • leddegigtportalen.dk
  • leddegigtportalen.dk
  • leddegigtportalen.dk
  • leddegigtportalen.dk
  • leddegigtportalen.dk
  • leddegigtportalen.dk
  • leddegigtportalen.dk
  • leddegigtportalen.dk
  • leddegigtportalen.dk
  • leddegigtportalen.dk
  • leddegigtportalen.dk
  • leddegigtportalen.dk
  • leddegigtportalen.dk

Hjælpemidler

Hjælpemidler kan være med til at gøre hverdagen nemmere

Læs mere om hjælpemidler her

Behandling

Overblik over behandlingsmuligheder for personer med leddegigt

Læs mere om behandlinger her