I løbet af de seneste 20 år har gigtlægerne ændret behandlingsstrategi. Tidligere tiders muligheder for behandling var ofte utilstrækkelige til at bremse sygdommen fuldstændig, og patienterne havde derfor et større behov for smertestillende medicin, NSAIDs (Non-Steroidal Anti-Inflammatory Drugs), fysioterapi og ergoterapi, end de har i dag.

I dag har gigtlæger mulighed for at behandle med medicin, som bremser sygdommens aktivitet og udvikling. Forskning viser nemlig, at knoglerne allerede kan tage skade det første år, hvis leddegigten ikke behandles. Derfor bliver gigtpatienter hurtigt sat i behandling med medicin (DMARDs), som slår betændelsen ned og bremser skader forårsaget af sygdommen. På den måde reduceres skaderne på led og knogler, og der er meget mindre risiko for at blive handicappet pga. sygdommen.

De sygdomsmodificerende behandlinger til leddegigt kan deles op i tre kategorier:

• Traditionelle sygdomsmodificerende lægemidler (DMARDs)
• Binyrebarkhormon
• Biologiske lægemidler

Fælles for alle behandlingstyper er, at de skal være afprøvet i minimum tre-fire måneder, før gigtlægen kan vurdere om behandlingen virker eller ej. I den forbindelse skal du være klar over, at det kan være nødvendigt at ændre dosis undervejs. Derudover suppleres behandlingen ofte med smertestillende medicin og NSAID.

Generelt skønnes det, at den valgte behandling med DMARDs og binyrebarkhormon har god effekt hos op mod 8 ud af 10 af de leddegigtpatienter, hvor sygdommen opdages tidligt og behandling iværksættes rettidigt. For de resterende patienter må der overvejes biologisk behandling.